Årets Eurobest er i fuld gang i Hamborg, og her til formiddag blev 11 ud af 13 shortlister offentliggjort. Det er blevet til i alt syv danske nomineringer.
Herunder fire danske film:
Ikea og Hjaltelin Stahl & Co. med henholdsvis ”Onkel Arne låner overkøjen”, og ”Vi ser bare fjernsyn” og Robert/Boisen & Like-minded og Spies med ”Mr. Jensen” og ”Greedy Grandma”.
I ”Interactive”-kategorien er der endnu en nominering til Hjaltelin Stahl & Co. for ”Donate your status”, lavet for Læger Uden Grænser.
Og i ”Media” får mediebureauet MEC en nomineringen for Uligelønsrulletrapperne i metroen, der var en del af en kampagne for HK.
Sidst men ikke mindst får DDB en shortlisteplacering i ”Design” for Royal Unibrews ”Tempt Cider”
Vinderne bliver offentliggjort den 9. december. Se hele shortlisten
her.