Syv ud af ti virksomheder giver bidrag eller sponsorater til velgørende institutioner eller idrætsklubber. I hvert fald hvis man bedømmer det på de 5600 virksomheder, der har tilmeldt sig Beskæftigelsesministeriets usædvanlige dialog-projekt, der tager sigte på at give ministeren input til politiske initiativer omkring virksomheders sociale engagement.
Projektet er udviklet i samarbejde med Brinkmann & Partners og bygger på en henvendelse til 80.000 virksomheder (alle med over 5 ansatte). 5600 har meldt sig til et panel, der skal give input i det kommende års tid.

Læs mere i det nye nummer af Markedsføring, der udkommer i dag.

De 5600 virksomheder er selvfølgelig ikke repræsentative, men hos dem topper bidrag og sponsorater altså Top-10 listen over socialt engagement, der i øvrigt ser således ud:
2. Lidt over hver 2. arbejder med at mindske sygefraværet.
3. 47 pct. fastholder medarbejdere med nedsat arbejdsevne.
4. 47 pct. arbejder med sundhedsfremme, f.eks. alkohol, rygning og ernæring.
5. 43 pct. har medarbejdere ansat på særlige vilkår.
6. Fire ud af ti er engagerede i lokalsamfundet.
7. 38 pct. har ansat nye medarbejdere på særlige vilkår.
8. En ud af fire har ansat medarbejdere med ledighed som eneste problem.
9. Næsten hver femte har ansatte fra udsatte grupper uden støtte.
10. 16 pct. har ansat ledige med anden etnisk baggrund end løntilskud.

Panelet har samtidig aflivet nogle myter om barrierer for integrering af svage grupper. F.eks. er det kun offentlige virksomheder, der føler sig presset af økonomien i forhold til socialt engagement. De har det til gengæld noget lettere med papirarbejdet, der er det største problem for de private virksomheder. Det er dog kun 23 pct. af de private, der ser det som et problem. Desuden er det en myte, at medarbejderne er skeptiske. Det er kun 4-5 pct. af virksomhederne, der mener, at deres medarbejdere er skeptiske. fin