Kampagnen er resultatet af en bureaukonkurrence tidligere på året, som blev vundet af The Aid Agency op mod Uncle Grey, Robert/Boisen and Likeminded and Lowe.
Fartkampagnen består bl.a. af en tv reklame, hvor en bilinspektør taler os gennem en ulykkes anatomi.
– Research viser, at danskerne finder det fuldt ud acceptabelt at køre lidt for stærkt. De synes ikke engang, at de behøver nogen undskyldning for at gøre det. Ikke desto mindre er det netop de små fartoverskridelser, der ofte betyder forskellen mellem liv og død i en ulykke. Vi ved, at målgruppen responderer langt bedre på fakta end på følelsesbaseret kommunikation. Mændene synes vældigt godt om effekter og nyhedsværdi, men hvis ikke budskabet følges til dørs af fakta, som de forstår og forholder sig til, slår de deres logik filter til, og slår en fortælling hen som værende urealistisk eller irrelevant. Derfor har vores job været at præsentere et argument for dem, som var både rationelt og overbevisende. Og helt uden løftede pegefingre, som målgruppen hader, siger Niels Heilberg fra The Aid Agency.
Kampagnen blev lanceret fredag den 28. September, og består foruden TV spottet af vejplakater over hele landet, samt regionale events bestående af bilvrag, med særligt tilføjede skader, der er placeret 16 steder i landet. Her inviteres interesserede til selv at træde i rollen som bilinspektører, og ud fra vragets tilstand og en beskrivelse af ulykken finde den afgørende faktor. Vinderne belønnes med et særligt køreteknisk kursus på bane.
pim