Derfor har man nu ændret navnet – test er forsvundet, så bladet nu lyder sit oprindelige navn – og i slutningen af februar starter man så en kampagne, der skal øge kendskabet til bladet. Samtidig vil man gerne øge oplaget med 10-15 pct., men den direkte salgsindsats foregår via eksisterende abonnenter og telemarketing.
Kampagnen er skabt af Bocca, der er blevet valgt via en bureau-konkurrence mellem tre bureauer – en konkurrence der må have været meget con amore, for budgettet er ikke stort.
Birthe Nielsen fr a Bocca er da også ret glad for opgaven.
– Kampagnen består af seks dagblads-annoncer, og det har været rigtig sjovt igen at arbejde med print-annoncer som et primært kreativt medie. Jeg tror, mange kreative savner det, og det er reelt meget svært at lave en virkelig god print-annoncer, for man har ikke lige så mange virkemidler som på film. Men det er fantastisk, når det lykkes, siger Birthe Nielsen og tilføjer, at det også er sjovt at arbejde for en sag, der giver andre rammer for kommunikationen.
De seks annoncer indrykkes kun i Politiken, fordi det er lykkedes Bocca at overbevise Forbrugerrådet om, at det er det perfekte medie og den perfekte målgruppe for Tænk. Omkring halvdelen af Tænks abonnenter, læser Politiken, men der er fortsat potentiale.
– Når budgettet ikke er stort, er det bedre at være synlig et sted frem for at sprede sig ud, siger Birthe Nielsen.
Tænk har i dag ca. 85.000 abonnenter, som betaler 298 kr. om året for at modtage 10 numre. Den pris er ca. en fordobling på to år, og det har givet en merindtjening på 10-15 mio. kr. på årsbasis.
– For os er det hele tiden en afvejning mellem at sætte prisen op eller søge at sælge flere blade. Det har heldigvis ikke kostet mange abonnenter at sætte prisen så meget op, men i år har vi så valgt at fokusere på at øge salget, siger informationschef Claus Brøgger, Forbrugerrådet.
Opgaven er klar – Tænk skal levere 5 mio. kr. til Forbrugerrådet i år. Det hænger sammen med, at rådet i de senere år har mistet stadig flere offentlige tilskud, og derfor skal indrette sin økonomi på andre indtægter. Forbrugerrådet vil fortsat have indtægter fra offentlige projekter, men den offentlige andel er ved at være nede på en tredjedel.
Claus Brøgger fremhæver desuden, at prisniveauet på bladet sammenlignet med andre lande ikke er højt. Det skyldes, at Forbrugerstyrelsen frem til 2000 udgav et blad – Råd og Resultater – som blev solgt for 99 kr. på årsbasis.
– Det var dårligt nok til at dække trykudgifterne, men det satte niveauet på markedet. Men selvom niveauet e r lavt, så vil det altid gøre ondt at sætte prisen meget op, og derfor vil det fortsat være en balancegang for os, siger Claus Brøgger.
Kendskabet til Forbrugerrådet er næsten 100 pct. mens det kun er 39 pct. til Tænk, og ambitionen er at øge dette til 50 pct. Også her skal man arbejde med en balancegang. Tænk skal opfattes som et moderne forbrugerblad – ikke et menighedsblad. Men bladet skal ikke konkurrere med Forbrugerrådet om opmærksomheden. Claus Brøgger mener dog, at man godt kan “låne” lidt af Rådets styrke for at hjælpe med at løfte oplaget.
Udover navneskiftet er bladet ikke ændret meget. Tests er fortsat det store trækplaster – i særdeleshed på nettet, hvor Forbrugerrådet og Tænk tilsammen har 10.000 daglige besøg.