Kvinderne skal helt frem i skoene og deltage i den offentlige debat, mener tænketanker Cevea, som derfor i dag på kvindernes internationale kampdag lancerer en særlig uddannelse, der skal få flere kvinder til at deltage i debatten.

– Debatten er skævvredet. Det er hovedsagelig mænd, som diskuterer den fremtidig velfærd samtidig med, at de “varme hænder”, som har kontakten med borgerne, sidder på kvinder, siger direktør Cevea, Kristian Weise til DR Nyheder.

Uddannelsen af de kvindelige debattører kommer til at foregå to gange om året, forår og efterår, hvor 25-30 kvinder får mulighed for at komme på kursus over fem til syv weekender. Kvinder kan selv melde sig, men de kan også blive indstillet af deres arbejdsplads eller faglige organisation.

På baggrund af de motiverede ansøgninger, vil kursusdeltagerne så blive udvalgt.

 

dr.dk