Hos Republica kan man nu skrive endnu en ny kæde på kundelisten. Tæppeland har valgt at samarbejde med bureauet i stedet for med Kunde & Co.
– Vi har gennemført en strategi-proces med Kunde & Co, som har været vellykket. Men vi har ønsket at fortsætte processen med et bureau, som har mere kompetence inden for detailhandels-markedsføring, fortæller adm. dir. Henry Hansen, Tæppeland.
Tæppeland er endnu et navn til listen over nye kunder, som inden for det seneste år er kommet til Republica efter, at bureauet lancerede sin strategi om at specialisere sig i butikken som medie og kæde-markedsføring. Desuden ønskede bureauet at få et bredere fundament i forhold til Coop Danmark, der fylder meget i omsætningen.
– Vi er selvfølgelig meget glade for Coop Danmark, men et bredere fundament vil være til gavn for alle parter. Tæppeland er lige på den strategi, vi arbejder efter, og det kundesegment, som vi gerne vil betjene, siger adm. dir. Jens Thrane-Møller, Republica.
Blandt de andre kunder, Republica har arbejdet for, kan nævnes en stor norsk helsekost-kæde, IC Companys, 2tal Radio, Carlsberg/Tuborg, Ringness Bryggeri og Kvik Køkkener. fin