Køb et armbånd og støt en god sag. Det lyder sikkert bekendt, for vores hverdag er fyldt med gode sager, der gerne vil en beskeden donation.
Det er ikke et nyt fænomen. Tidligere kunne alle synge med på ”Afrika” og tage det gule ”Livestrong” plastikbånd på. De seneste år er det især væltet frem med forskellige påklædningsgenstande, der støtter en god sag.
Blandt dem er Hjerteforeningen, der endnu en gang har sendt et støttearmbånd i butikkerne. Som noget nyt har i de år dekoreret armbåndet med en QR-kode, der sender forbrugeren videre til en konkurrence.
– Sagen er ikke længere nok i sig selv. Man skal vide, at der kommer noget konkret ud af pengene, og man vil gerne forbindes med det. Det handler om præcis og effektiv kommunikation som konkurrence, præmier og at kunne tage et brand på sig, fortæller Sune Bang, der er administrerende direktør i Kommunikationsbureauet København.
Budskabet glemmes
Den konkrete effekt af pengene, der bruges på et støttearmbånd, bliver efterhånden altid oplyst på enten emballagen eller armbåndsstanderne. Eksempelvis kan der stå, hvad pengene går til og antallet af døde kvinder som følge af en sygdom.
Men informationen kan være spildt, for forbrugeren risikerer hurtigt at forveksle den ene sag med den anden, fordi støttearmbåndsmarkedet er proppet til.
– Mange af tingene er ikke differentierede. Der er jo ikke nogen ngo’er, der ikke har en webshop med mange af de samme ting. De ved, at det er en måde, man kan tjene på, lyder det fra Sune Bang.
Når en forbruger køber et støttearmbånd, går et ukendt beløb til den gode sags tjeneste. Hvis et armbånd koster 40 kr., går måske de 22 kr. til forskning og resten til kampagnen. Til gengæld får forbrugeren en fysisk ting ud af sin støtte i stedet for tomheden efter et betalt girokort. Hvis organisationerne fokuserer for meget på at give noget tilbage, kan det have konsekvenser, påpeger Sune Bang.
– Der er en risiko ved, at man udvander sit mærke eller kommunikationen. Hvis kommunikationen kommer til at dreje sig om fordelene, så vænner folk sig til, at de skal have noget tilbage. Grundlæggende skal man tænke over, at man ikke fører supermarkedskommunikation med konstante ’tilbud’.
Statement udstilling
Selvom det vrimler med forskellige støttearmbånd og andre påklædningsgenstande, hopper forbrugerne alligevel med på vognen. Og med på vognen er de forskellige butikker nu også. Bilka støtter eksempelvis Malawi med salg af armbånd, bamser og indkøbsposer. Føtex sælger Hjerteforeningens armbånd. Mens Matas tidligere tilbød piger HPV-vaccine, og nu kan kvinder få målt deres blodtryk.
Det er ikke uden grund, at butikkerne tager støttesager til sig. Lige som forbrugeren får de også noget tilbage af det.
– De læner sig op ad støtteorganisationerne, så får de bedre link. De får bedre omtale og en anden dialog med kunden, slutter Sune Bang.