Taiwanske ADATA – førende producent af hukommelsesløsninger som fx kamerakort, USB-nøgler samt solid state-diske og mobile harddiske – har ambitioner om for alvor at etablere sig på det nordiske marked.

Til at hjælpe med det har hukommelsesgiganten allieret sig med vejle-bureauet Related, der skal styre PR-indsatsen i de fire nordiske lande i tæt dialog med det europæiske hovedkontor.

 Alex Ruedinger, der er Marketing Manager hos ADATA, siger:

– Related skal hjælpe os ved at fungere som bindeled mellem vores globale markedsførings- og PR-indsats og de lokale målgrupper. Bureauet udmærker sig ved at forstå pc-hardware på et højt teknisk niveau, og dermed kan de støtte os optimalt.

Related skal fungere som nordisk pressekontor for den taiwanske it-virksomhed og tager imod henvendelser fra hele den nordiske presse.

De konkrete aktiviteter indbefatter nyhedsformidling, produkttest m.m. Alt sammen forankret i Relateds store teknologiforståelse og mangeårige erfaring med at styre PR-indsatserne på nordisk skala.

ADATA Technology blev grundlagt i 2001, har hovedkontor i Taiwan og underkontorer i otte andre lande.