Der er masser af kreativitet på agendaen, når Adobe i aften er vært for New Creative Meet Up i Stockholm, hvor Nordens største kreative talenter skal hædres.
Aftenens event bliver live broadcasted her på markedsforing.dk, og der bliver undervejs mulighed for at stille spørgsmål direkte til oplægsholderne via Twitter – under hashtagget #CreateNow – samt følge andre kommentarer og udbygge sit kreative netværk.
Målet er at samle unge kreative fra hele Norden og hylde de mest lovende kreative talenter under 28 år, som får tildelt den nystiftede pris “Adobe Nordic New Creative Talent Award”.
Kreativ dyst
Udover det, bliver 10 kreative teams sat til at dyste mod hinanden, når de i løbet af to timer skal komme op med et nyt kreativt koncept inden for enten video eller design, når temaet bliver afsløret under introduktionen af aftenens Creative Jam.
– Vi vil gerne vise omverdenen, hvad vi i er i stand til hér i Norden, når det kommer til at tænke og arbejde kreativt. Derfor har vi valgt at udfordre nogle af de førende kreative talenter og blot give dem to timer til at udtænke deres kreative koncept, fortæller Anna Rose, marketingchef for Adobe.
Efter det kreative slag vil de to kreative personligheder, i skikkelse af UncleGreys strategic director, Lars Samuelsen, og den svenske reklamefotograf Niklas Palmklint, indtage scenen.
Alt om ”The Liberation”
Lars Samuelsen vil bl.a. afsløre, hvilke krav, der stilles til de “nye kreative” og ved samme lejlighed dele ud af sine erfaringer fra arbejdet med “The Liberation”, den prisbelønnede interaktive ONLY-kampagne, som i 2012 høstede en guld og to sølvløver ved Cannes Lions.
Niklas Palmklint vil fortælle om sit projekt “The World”, hvor han igennem to år har portrætteret en række kendte personer, som medvirker i en hyldest af ytringsfriheden som en fundamental menneskerettighed. Alt sammen illustreret i ord og billeder.
Aftenen rundes af med at kåre vinderen af årets “Adobe Nordic New Creative Talent Award” og præsentere de 10 koncepter, som er blevet udført som en del af aftenens Creative Jam, hvor der naturligvis også bliver kåret en vinder.
– Vi håber, at den nye pris kan skabe opmærksom omkring den kreative branches nye nordiske talenter, hvor der især vil blive lagt vægt på at kunne mestre flere kreative discipliner. Vi har modtaget yderst kvalificerede nomineringer fra alle de nordiske lande, og deriblandt Danmark, hvor der er skruet rigtig godt op for kreativiteten, understreger marketingchefen.
Følg eventen her på markedsforing.dk fra i dag kl. 18.00-22.00.
You need a browser that can handle Iframes to be able to view this page.