Danske elbilejere får nu flere muligheder for at lade bilen op.
Elbiloperatøren Clever og olieselskabet Shell har nemlig indgået et samarbejde, der betyder, at Clever opstiller hurtiglade-standere på 15 udvalgte Shell-stationer.
Det skriver epn.dk
Dermed bliver Shell det første benzinselskab, der giver elbilejerne mulighed for at tanke strøm på bilen. Den første ladestation til elbilerne åbner 1. december i København.
– Vi sætter ladeinfrastruktur op sammen med stærke facilitetspartnere med attraktive placeringer, hvor kunderne kan benytte sig af andre faciliteter, mens de tanker bilen op. Med vores aftale viser Shell, at benzinselskabet gerne vil være med til at skabe gode rammer for alle bilister – også selvom de vælger en elbil, lyder det fra Lars Bording, der er administrerende direktør i Clever, ifølge epn.dk
Epn.dk