Siden 1998 har Advertising Age årligt udnævnt det mest markante og succesrige reklamebureau-netværk. Kåringen sker med udgangspunkt i en individuel vurdering af fire forskellige kriterier: nettovækst, bureauledelse, kreativt niveau samt de målbare resultater for kunderne. Under disse kategorier ligger yderligere en række variabler, der bruges som sammenligningsgrundlag bureauerne imellem.
Administrerende direktør Claes Rasmussen, TBWACopenhagen, understreger, at det er det langsigtede fokus på et tæt samarbejde med kunder, såvel som med netværket, der her har båret frugt:
– Det glædelige er, at udnævnelsen ikke blot er en enestående lovprisning, men afslutningen på et meget markant år for TBWA. Faktisk er TBWA blevet kåret til Årets Reklamebureau 30 gange i 13 forskellige lande i 2004. Det giver selvfølgelig nogle meget positive signaler for 2005, hvor vi forventer, at aktivitetsniveauet fortsætter med at stige.