Det bliver John Hunt, topchef i bureaunetværket TBWA, der bliver juryformand for kategorierne reklamefilm, print og outdoor ved næste års reklamefestival Cannes Lions.
TBWA udmærkede sig ved sidste års festival ved at vinde 28 løver i forskellige kategorier. TBWA’s Paris-bureau vandt Grand Prix og blev også kåret til Årets bureau.
John Hunt er født i Zambia og har studeret i Storbritannien og Sydafrika. Han grundlagde i 1983 TBWA Hunt Lascaris i Sydafrika.
Kilde: resume.se