Sportsbetting og kasino på nettet er et milliardstort marked alene i Danmark, og nu vil TDC også have en bid af kagen.
Det skriver Berlingske.
TDC har således købt en licens til at udbyde spil i Danmark og er allerede i denne uge klar til at lancere det nye forretningsområde.
– Vi har selvfølgelig lavet en business case. Jeg kan ikke give nogen tal på, hvor store vi vil blive, men vi gør det her for at blive en spiller, som man kan få øje på. Det er klart, at vi har den fordel, at vi kan stille det her til rådighed for stort set alle de danske husholdninger. Vi når ud til en meget stor del af de danske husstande, når man lægger vores YouSee-forretning, TDC-forretning, Telmore og vores øvrige forretninger sammen. Og det er klart, at vi ønsker at bringe alle disse kundebaser i spil og dermed komme bredt ud til alle danskere med det her, siger TDC’s koncernchef, Carsten Dilling, til avisen.
Berlingske