Med et samlet medieforbrug på mere end 175 mio. kr. topper TDC listen over de største annoncører i 2003, viser en opgørelse fra Gallup Adfacts, som offentliggøres i Børsen i dag. Det er en række større danske koncerner, der topper listen. Efter TDC følger Danske Bank, Tipstjenesten, Carlsberg, Aller og Dansk Supermarked. Først herefter kommer en international koncern, Procter & Gamble, pålisten med et forbrug på 91 mio.kr. Tallene er eksklusive rabatter.