TDC Forlag, der indgår i Tele Danmark, har for et to-cifret millionebeløb købt DM Huset af Bonnier. Købet skal styrke TDC Forlags bestræbelser på at at blive erhvervslivets foretrukne leverandør inden for direct marketing og CRM (customer relationship management). TDC Forlag dokumenterer med denne investering, at vi er villige til at lægge vægt bag vores vision om at blive markedsleder på det danske marked for avancerede database-løsninger, siger adm. dir. Keld Holland. DM Huset dækker hele værdikæden inden for DM og CRM – lige fra analyser af kundedata til vask af databaser og levering af addresser. DM Huset vil blive videreført som navn, men vil blive lagt sammen med TDC Forlags øvrige aktiviteter inden for området. DM Huset vil således komme til at rumme 52 medarbejdere. Den del af DM Huset, der beskæftiger sig med kredit-oplysning, Har TDC Forlag ikke ønsket at købe.