Blot halvanden uge efter lanceringen af TDC’s triple play-løsning HomeTrio er Forbrugerombudsmanden i gang med at undersøge, om reklamekampagnen for produktet lever op til reglerne på området. Således lover TDC i sin millionkampagne, at kunderne får en bredbåndsforbindelse på 10 Mbit/s. Men med meget små bogstaver står der, at TDC kun garanterer for 5 pct. af den lovede hastighed, hvis kunderne tænder for tv’et. Samtidig stiller TDC kunderne en pris på 399 kr. i udsigt, selv om kunderne mindst skal betale 540 kr. månedligt det første halve år.
JP Erhverv s6