Morten Falkenberg har for nylig forladt Coca Cola til fordel for en stilling som markedsdirektør for TDC Mobil. Og han ved godt hvad han vil.
– Det er vigtigt, at det største selskab tør udnytte sine fortrin til også at være først med de nye teknologier, siger han til Jyllands-Posten og mener, at TDCs position som markedsleder i højere grad skal udnyttes til at kapre kunder på det danske marked.
Morten Falkenberg er heller ikke i tvivl om, at den selvsikkerhed og det blik for hastighed og intern konkurrence med høje salgsmål, der præger amerikanske virksomheder, med fordel kan integreres i TDC Mobil lidt efter lidt.