Forfra. Og denne gang gør vi det rigtigt. Således lyder parolen fra TDC Mobils nye markedsdirektør, Morten Falkenberg. Han regner på den baggrund med at hyre Jesper Kunde til at være konsulent på branding-arbejdet omkring selskabets nye brand, VIC. Men han understreger samtidig, at Bates fortsat er reklamebureau for TDC Mobil.
– Jeg har behov for, at vi systematisk får bygget et kort over, hvordan vi får bygget VIC op som brand, om hvilke værdier der skal ligge i brandet og hvordan vi sikrer, at det bliver forankret hos både forbrugere og medarbejdere. Og her mener jeg sagtens, at man kan arbejde med Jesper Kunde som konsulent og Bates som reklamebureau, siger Morten Falkenberg og understreger, at der er begået fejl mange steder i forbindelse med lanceringen af VIC. Det er meget mere komplekst end blot et spørgsmål om en reklamefilm eller to har været, som de skulle være.
– Jeg har som ny mand vurderet, at vi skulle trække en streg i sandet, tage et skridt tilbage, og så gøre det rigtigt denne gang. Men jeg vil godt understrege samtidig, at der er mange gode ting at bygge på i navnet og logoet med fingrene, og jeg ser da også meget positivt på det, der er kommet fra Bates i den senere tid, siger Morten Falkenberg.
Han erkender, at man kan risikere komme til at stå ved en skillevej, hvor konstruktionen med Jesper Kunde og Bates ikke kan fortsætte. Men i givet fald så bliver beslutningen om, hvem der skal fortsætte truffet til den tid.
Morten Falkenberg kom for 3 måneder siden til TDC efter en lang karriere i Coca Cola. fin