TDC har udliciteret driften af virksomhedens mobilnet til Ericsson. TDC skriver i en pressemeddelelse, at aftalen vil indebære, at TDC kan tilbyde mobilt bredbånd til 99 procent af alle danskere i løbet af 2010.
– Det sætter en helt ny standard for måden at drive mobilnet på i fremtiden og vil gøre TDC i stand til at øge afstanden til de øvrige konkurrenter på markedet, siger TDC’s adm. direktør og koncernchef, Jens Alder.
Ifølge den svenske avis Dagens Industri vil cirka 220 TDC-medarbejdere flytte med arbejdsopgaverne til Ericsson. I alt vil cirka 2.000 TDC-medarbejdere blive berørt af aftalen.
ac