TDC-ledelsen blev i går rystet, da de schweiziske konkurrencemyndigheder sagde nej til et salg af datterselskabet Sunrise til France Telecom. Salget ville have indbragt over 20 milliarder kroner til de fem kapitalfonde, der ejer TDC. Om det fremskynder salget af de 87,9 procent af aktierne i TDC, som de fem kapitalfonde ejer, vides ikke. I november var eksperterne ellers enige om, at når først ejerne havde indkasseret summen for Sunrise, ville de sælge resten.
Jyllands-Posten Erhverv side 6.