Fremover vil cirka 1,2 mio. af TDC’s og YouSees kunder få en særlig prisbillig adgang til Mofibos bibliotek. Samarbejdet med TDC er kun et af Mofibos kommende initiativer.

I løbet af de kommende 6-12 måneder regner firmaet med at kunne tilbyde både engelsksprogede og svenske bøger til tjenestens danske læsere, skriver Politiken mandag.

Direktør for TDC’s privatkundeforretning Johan Brammer mener, at samarbejdet med Mofibo er en naturlig forlængelse af de tjenester, telekoncernen i øvrigt udbyder, bl.a. TDC Play og You Bio.

Politiken