Kapitalfondene bag TDC vil muligvis fredag annoncere udstedelse af aktier for et samlet beløb på 16 mia. kroner. Det skriver Financial Times sent torsdag aften og nævner, at udstedelsen vil være den hidtil største i år i Europa. Transaktionen ventes at blive gennemført i løbet af december. FT nævner ingen kilder til sine oplysninger. Aktiesalget vil værdisætte TDC til en samlet værdi på 9 mia. euro inklusive gæld.
FT skriver videre, at TDC påtænker at anvende en del af provenuet fra salget af det schweiziske Sunrise Communications for 3,3 mia. schweizerfranc til at gennemføre et aktietilbagekøbsprogram på op til 9 mia. kr.
Borsen.dk