Norsk politi har anholdt og sigtet en 17-årig mand fra Bergen for et omfattende hackerangreb, der lagde hjemmesider ned hos en række banker og andre store selskaber i Norge tidligere på ugen. Det skriver Berlingske, som citerer BT i Norge.
Tirsdag blev hjemmesider til en række banker i Norge, Norges Bank, DNB, Sparebank 1, Nordea, Danske Bank samt virksomhederne Storebrand, Telenor, NetCom, Norwegian, Widerøe og SAS lagt ned i et omfattende hackerangreb.
Der var efter hackerangrebet forlydender om, at det var internetbevægelsen Anonymous, som stod bag angrebet mod selskaberne i Norge. Men siden har Anonymous Norge via Twitter afvist stå bag hackerangrebet.
Den 17-årige, der er anholdt i Sverige og sigtet for hackerangrebet, blev torsdag eftermiddag afhørt af politiet. Sektionsleder Frode Karlsen fra Hordaland Politidistrikt med hovedsæde i Bergen bekræfter over for Bergens Tidende, at den 17-årige er fra Bergen og oplyser, at han er sigtet for groft hærværk.
Berlingske