Den digitale platform hos en virksomhed en skal kunne håndtere hele virksomhedens webbaserede kommunikation.
Den holdning er en af årsagerne til, at Tangora Software siden 1999 har satset på CMS-software, der giver andre end it-specialister mulighed for at deltage i løjerne. Og formålet er at sikre, at platformen ikke kun er velfungerende teknisk, men også kommunikativt.
Den største chance for at det forehavende skal lykkes, fremkommer, når der i stedet for tunge og komplekse elementbaserede systemer satses på en sidebaseret løsning.
Sidstnævnte giver nemlig mulighed for at eksempelvis kommunikations- og marketingfolk, som kun er brugere af almindelige programmer som Word og Excel, kan være med til at redigere og optimere professionelle hjemmesider.
Tangora udvikler den grundlæggende software, som virksomhederne så selv implementerer.
– Vi mener at kunne se, at der de senere år har været en brancheglidning undervejs, som tilgodeser kommunikationsbranchen. Det skal forstås sådan, at danske virksomheder fortsat bruger flere penge på automatisering og effektivisering af arbejdsgangene, når det kommer til it-løsninger. Og der er min klare opfattelse, at det også er den vej, pengene flytter sig, siger markedsdirektør Klaus Kortbæk.
Han vurderer, at i omegnen af 80 procent af virksomhedens eksterne partnere har en kommunikationsmæssig baggrund og ikke har hjemme i it-branchen.
– Forbrugerne er blevet mere kræsne, så det er ikke længere nok med glade farver og kommunikation, der er alt for løs. Digitale platforme er gået fra langt hen af vejen at være projektorienterede til at være aktiver, som virksomheden høster et større kommunikativt udbytte af.
sm