I næste uge, uge 37, udkommer fagbogen ”Tekst for viderekomne – tekstproduktion og sproglig rådgivning” (Forlaget Samfundslitteratur, 367 s., 328 kr.).
Målgruppen er informationsmedarbejdere, kommunikationsrådgivere, tekstforfattere og andre som arbejder professionelt med at skrive tekster. Målgruppen omfatter desuden de lærere som underviser disse folk. Bogen er blevet til i dialog med undervisningen på uddannelsen til Sproglig rådgiver (på Danskstudiet v. Københavns Universitet) gennem ca. 20 år. Forfatter bag bogen er Klaus Kjøller.