Tele2 har lanceret et nyt samarbejde med isenkramkæden Imerco, som fremover skal forhandle telefoner og taletidskort for mobilselskabet i 173 forretninger spredt ud over det ganske land. I første omgang lægges der ud med et slagtilbud.
– Vi skal have fat i lidt yngre mennesker og mennesker, der ikke har et almindeligt fastnetabonnement. Og derfor er vi nødt til at gå ud og få en distributionskanal, siger presse- og markedschef Henriette Høyer, Tele2. Hun fortæller endvidere, at Tele2 har tænkt sig at udvide forhandlernettet, hvis aftalen med Imerco forløber tilfredsstillende.
Tele2 havde ved udgangen af 2000 kun 6.486 mobilkunder. Det skal ses i lyset af at Tele2 ellers har direkte adgang til 800.000 kunder, som enten har fastabonnement, bruger forkaldsnummeret 1001 eller går på internettet via Get2net.an