Fonas ejer, den svenske kapitalfond Industrikapital, har ifølge Dagbladet Børsen sat Telefona til salg. En talsmand for Industrikapital afviser at kommentere rygterne.
Telefona blev lanceret under stor opmærksomhed sidste sommer og har siden opsamlet 50-60.000 mobil-kunder og 7-10.000 fastnet-kunder. Fona fik dog samtidig store problemer med de tele-selskaber, man forhandlede produkter fra. Lanceringen fik bl.a. Mobilix til at droppe samarbejdet med Fona.
Siden lanceringen er der sket meget store kursfald på tele-aktier, og det har ført til et skift i værdisættelsen, der tidligere byggede på antallet af kunder. Nu fokuserer man mere på, hvor meget der bliver talt.
Ifølge Børsen har Industrikapital henvendt sig til flere tele-selskaber – men foreløbig uden resultat. Avisen citerer skøn, der lyder på en pris på 100 mio. kr., og holder det vil eventyret samlet give Fona et tab.
Markedsføringen af Telefona ligger hos BBDO. fin