Landets næststørste teleselskab slår privat- og erhvervskunderne sammen under én direktør.
Det skriver Berlingske.
Det er ensbetydende med et farvel til Mikkel Torsting, der efter lidt mere end et år forlader posten som privatkundedirektør i Telenor Danmark.
I stedet overtager den under hidtidige erhvervskundedirektør, Lars Thomsen, med øjeblikkelig virkning ansvaret for samtlige Telenors kunder i Danmark og for hele salgsapparatet, som nu i langt højere grad skal arbejde sammen.
Samtidig er Mikkel Torsting holdt op i Telenor Danmark, som han blev hyret til 1. februar 2013 fra posten som privatkunde-direktør i konkurrenten mobilselskabet 3. Mikkel Torsting fortsætter måske andre steder i Telenor-koncernen, som hører til blandt verdens ti største mobilselskaber, men ikke i Danmark, skriver Berlingske.
Berlingske