En doven eftermiddag på festival er ofte forbundet med afslapning og behandling af tømmermænd i festivalens campingområde.
Det ser dog ikke ud til at ske, når årets Smukfest senere på ugen går i luften.
Her vil Telia, som led i sit samarbejde med Smukfest i Skanderborg skabe liv i campingområdet “Kærligheden” – og altså forstyrre roen med besøg af en række kendte kunstnere, som skal optræde ved fire planlagte surprise-koncerter i løbet af festivalen.
Tidspunktet for surprise-koncerterne holdes hemmeligt, og den heldige teltlejr, som får fornemt besøg, bliver således først udvalgt ganske få minutter før “campingshowet” går i luften.
Ydermere vil Telia være vært for en musikquiz og desuden uddele forskellige præmier, som bl.a tæller Telia + Spotify-abonnementer, som især henvender sig til den yngre målgruppe, der holder til på campingområdet “Kærligheden”.
Samtidigt skal Telias tilstedeværelse på Smukfest manifestere selskabets satsning på mere oplevelsesbaseret markedsføring.
– Som teleselskab giver vi vores kunder mulighed for at dele store øjeblikke gennem billeder, lyd og video med hinanden. I det nye samarbejde med Smukfest har vi fra starten ønsket at gå et skridt videre og medvirke til at skabe nogle af de helt ekstraordinære oplevelser, som er mindeværdige for dem, der er til stede – og som kan deles via mobilen, fortæller Mette Honoré, kommunikationsdirektør i Telia.
Et tiltag, som ifølge i følge festivalens talsmand, Poul Martin Bonde, er lige i øjet.
– Vi synes, at det er sjovt og spændende, at Telia ikke blot vil pakke festivalen ind i deres farver, men at de rent faktisk har valgt at investere i at skabe flere og ekstraordinære oplevelser for vores publikum, siger han.
Følg surprise-koncerterne her.