Diskussionerne har været mange og forventningerne store til, hvornår danske mobilejere og Apple-aficionados ville få mulighed for at bliver den stolte og ”legale” ejer af en iPhone.
Men nu er sløret blevet løftet.
Telia Sonera, Nordens største teleselskab, har meddelt, at det har underskrevet aftale med Apple om at sælge telefonen i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen senere i år. Det skriver business.dk
Det fremgår dog ikke af meddelelsen, hvilken model der bliver tale om, hvornår den kommer i butikkerne, og hvad den kommer til at koste. og lanceringstidspunkt er endnu uklart.
Ifølge Berlingske Business er der dog allerede 8.000 iPhone-telefoner i omløb herhjemme.
sm