En ny kampagne for Telia Erhverv ryger i disse uger via tv-skærme, webbannere og Direct Marketing ud til målgruppen, som er de større danske virksomheder.

Kampagnen er et mix af leadgenerering på tværs af web og tv bakket op af segmenteret dialogmarkedsføring, lyder det fra bureauet bag, Klausen + Partners, i en pressemeddelelse.

– Allerede sidste år satte vi scenen og forberedte markedet på, at Telia mener det alvorligt med løsninger til erhvervslivet. Og med den nye kampagne fuldender vi, hvad vi begyndte. Samtidig bliver al information lagret i Salesforce, så Telias key account managers får værdifuld viden til opfølgningen, lyder det fra kontaktdirektør og partner hos Klausen + Partners, Brian Carlson, i meddelelsen.

Centralt i kampagnen er spørgsmålet om virksomhederne og deres udfordringer. Hvordan sikrer man sin konkurrenceevne, omstillingsparathed og kvalitet?

Hos Telia ser man frem til effekten af den integrerede indsats.

– Der er rigtig mange bolde i luften på én gang. Både hos Telia, hvor flere forskellige interne afdelinger har et medansvar for kampagnen og hos de forskellige bureauer, siger marktingmanager Terese Serup fra Telia.

Klausen + Partners er lead-bureau på kampagen og har også stået for offline og online leadgenerering, mens filmbureauet DSP har stået for produktion af tv-spottet, KathArt for færdiggørelse af bannere og Carat for medierådgivning.

Se et af kampagnens tv-indslag herunder.