Det blev mediebureauet Carat som løb med budgettet på Telia Mobile. Efter Telia Sonera købte Orange i slutningen af 2004 valgte selskabet at sende deres mediebudget i konkurrence mellem tre bureauer. Udover de to bureauer IUM og Mediaedge:cia, som har varetaget opgaven med medieindrykning for henholdsvis Orange og Telia, deltog også Carat, som ikke i forvejen havde noget teleselskab på kundelisten.
I første omgang gælder det kun budgettet for Telia Mobile, men ifølge Telia’s nyudnævnte marketingdirektør, Søren Abildgaard, er hele Telia involveret og det er på sigt meningen, at Telia kun vil skal samarbejde med ét mediebureau.
– Det har været en lang proces at vælge bureau. Der var ingen af de deltagende bureauer som gjorde et dårligt arbejde. Men i sådanne situationer er det de små ting eller marginalerne som gør forskellen, siger Søren Abildgaard. jür