I forbindelse med at Telia i sin tid lancerede “Sport og Fritid”-konceptet blev der fra forbrugerombudsmandens side rejst alvorlig kritik og han påberåbte sig først ulovlig konkurrence, siden utilbørlig markedsføring for til sidst at påstå konceptet erklæret ulovligt som stridende mod god markedsføringsskik, idet det udnyttede børn og unges godtroenhed og den loyalitet, de havde overfor deres forening,og således udsatte dem for pres for at skulle tegne aftale med Telia.
Under sagen har Telia fremhævet, at man ikke ønskede at markedsføre sig overfor unge under 15 år, at man instruerede foreningerne i overensstemmelse hermed, at det udbudte produkt var et abonnementsprodukt og
derfor uegnet til et segment af unge under 15 år og at det krævede at forældre eller værge indgik aftalen i eget navn, hvis brugere var under 18 år.
Sø- & Handelsretten har afgjort, at der er tale om en sædvanlig markedsføringsform, der ikke i sin tilrettelæggelse fra Telia’s side var i strid med god markedsføringsskik. Det var i den forbindelse væsentlig for rettens afgørelse, at Telia ikke lod unge under 18 år tegne abonnement i eget navn, men at det var forældre eller værger der traf beslutningen om at tegne.
Jür