Enhver omtale er bedre end ingen. Det er nok det bedste, Telia Stofa kan satse på i vurderingen af en af selskabets burhønse-film. I hvert fald dumper den fuldstændig på ad-liking i Markedsførings Karakterbog, der produceres af ACNielsen. Filmen bliver husket, men de fleste hader den.
Det gamle Simon Spies citat er dog ikke helt uden mening. Marketingchef Helle Damm-Henrichsen, Telia Stofa, kan fortælle, at man har oplevet en positiv udvikling på brand value parametre samt kundetilgang og konvertering. Men det ændrer dog ikke på, at hun selvfølgelig ikke er tilfreds med scoren.
– Vi havde tidligere en neutral kampagne, der opnåede alt for lidt opmærksomhed. Det har vi fået nu – desværre på bekostning af ad-liking. Men vi kan som selskab selvfølgelig ikke acceptere en så lav score, og det bliver vi selvfølgelig nødt til a t gøre noget ved, siger Helle Damm-Henrichsen.
Hun var godt klar over, at der var tale om en humor, der ville skille vandene, men niveauet i Karakterbogen er lavere end forventet.
Fakta er, at der er tale om den hidtil laveste ad-liking. 39 pct. tilkendegiver, at de anser filmen som ”rigtig dårlig”, mens blot 5 pct. giver den skudsmålet ”rigtig god”. Når den fordeling af svarene bench-markes op mod alle andre testede film, så udløser det ad-liking karakteren 00 efter 13-skalaen.
Til gengæld er opmærksomheden (kendskab) til et 11-tal. På de demografiske kriterier skiller filmen sig først og fremmest ud på et punkt: De yngste målgrupper (15-24 år) er så gode til uhjulpet at sætte navn på filmens afsender, at branding-karakteren bliver 11, og så synes de så meget bedre om filmen, at den får et 5-tal i ad-liking. Det bygger på, at ”kun” 26 pct. hader den, mens 3 pct. elsker den. Herudover synes 40 pct. godt om filmen, mens 19 pct. karakteriserer den som dårlig.
End scorer filmen en anelse bedre hos mænd end hos k vinder, og det passer meget godt til de ønskede målgrupper.

Skema:

Annoncør: Telia Stofa
Bureau: Propaganda McCann

To mænd forklædt som høns snakker om, hvor et æg kommer fra samt om meningen med livet. Samtalen glider over i, at den ene har hørt om et godt tilbud, der er ”logik for burhøns”.

Branding 26 Kendskab i øvrigt 50

Rigtig god 5 god 23
Rigtig dårlig 39 dårlig 28

Karakterer
Kendskab 11 Branding 7 Ad-liking 00
Samlet 6

Dato i bundtekst
16-22. okt.