Det kan godt være, at serberen Novak Djokovic skrev historie, da han slog spanske Rafael Nadal i herrernes Wimbledon-finale i går.
Men ingen tennis-rivaler er endnu, sådan rent myte-mæssigt, kommet op på siden af 80’er-rivalerne, svenske Bjørn Borg og amerikanske John McEnroe. Wimbledon-finalen mellem de to for 31 år siden står stadig som en af de vildeste tenniskampe nogensinde.
Siden da har Bjørn Borg slået sit navn fast som manden bag undertøjsmærket af samme navn, men nu har han taget sin gamle ærkefjende med ind i butikken for en stund, og sammen lancerer – og designer – de to en ny undertøjskollektion, der kommer på gaden til august. Det skriver avisen The Telegraph.
Tøjet fremstilles i begrænset oplag og vil desuden kun kunne købes i en begrænset periode – og så er det samtidig et større velgørenhedsprojekt.
Der lanceres nemlig samtidig en auktion i samarbejde med eBay, hvor 10 genstande med tilknytning til de to tennisstjerner bortauktioneres. Det bliver også muligt at vinde en tur til New York, hvor man får mulighed for at møde de to tennis-esser og slå et par bolde med dem.
Fire procent af indtægterne fra undertøjssalget går til John & Patty McEnroe Foundation, og alle indtægterne fra auktionerne går til velgørende formål.
Mere på Bjørn loves John-kampagnesitet
her.
Se de to herrer i en opvisningskamp for tre år siden.
/embed>