Den lille engelsksprogede ugeavis The Copenhagen Post bliver i forbindelse med EU´s topmøde en vigtig brik i mediebilledet i København. I samarbejde med Udenrigsministeriet udkommer The Copenhagen Post med et specielt EU-tillæg i ugen op til topmødet.
– Vi udgav også et specielt tillæg i forbindelse med ASEM4-mødet i, siger administrerende direktør Jesper Nymark. Udover vores ugentlige udgave forsyner vi desuden Ritzau´s Bureau, EU-Kommisionen samt Denmark.dk (Udenrigsministeriets officielle hjemmeside for Danmark) med danske nyheder på engelsk.
The Copenhagen Post startede i 1998 og er siden da udkommet hver uge. Avisen udkommer hver fredag sammen med dagens morgenaviser, og målgruppen er de engelsktalende i Danmark. I løbet af 2002 er oplaget steget til over 10.000 eksemplarer. Udover et stigende oplag er annonceomsætningen nu også i stærk fremgang, idet mange annoncører, ifølge Jesper Nymark, har fundet en lille, men attraktiv målgruppe blandt The Copenhagen Post´s læsere. pia