The Voice er ved at etablere sig som en ny Tivoli-tradition. Hvis antallet af gæster er et succesmål, så var søndagens Voice 06 koncert en kæmpesucces med næsten 50.000 overvejende unge teenagere i den traditionsrige have.
Der var så meget gang i søndagens The Voice fest på plænen i Tivoli, at Markedsførings udsendte havde svært ved at få ørenlyd fra de brølende masser, der sang med på tidens hits fra blandt andet Nik & Jay, Outlandish, L.O.C. og svenske Basshunter. Selv vores alle sammens Anden, Anders Mathesen, kunne ikke holde sig tilbage og skrålede med på L.O.C.’s ”Frøken Escobar” og Nik & Jays ”Du for lækker”.
Også den svenske The Voice koncert i Stockholm i går slog rekord med 45.000 publikummer mod sidste års rekord på 30.000. Den følgende weekend løber lignende arrangementer af stablen i Norge og Finland. MSOL