Med en markant satsning på musikmarkedet gennem CMC Records har Thorn EMI sat sig ganske tungt på pladsen som Danmarks største TV-annoncør. I løbet af første halvår 1999 er Thorn EMI registreret på en mediainvestering på mere end 72,5 mill. kr. Dette investeringsniveau er 3,5 mill. kr. højere end Teledanmarks registrerede investeringsniveau for hele 1998.
Thorn EMI er en koncern, der bl.a. består af udlejningskæden DER. Men den interessante del – i denne sammenhæng – er ejerskabet af selskaber i musikbranchen, hvor CMC Records især gør sig bemærket. CMC Records investerede i løbet af de første 6 måneder af 1999 næsten 46 mill. kr. på TV ved at promovere 26 CD-udgivelser. Disse er blevet støttet med beløb varierende fra 300.000 kr. til 3,3 mill. kr.
Ca. 92% af TV-investeringerne fra Thorn EMI er brugt til musikudgivelse, mens den resterende del er brugt til DER.
Teledanmark må nu tage til takke med en 2. plads efter at være blevet slået med flere længder på trods af at der er blevet placeret flere midler i TV i forhold til samme periode i 1998. For perioden januar til juni 1999 er Teledanmark registreret for 47,8 mill. kr. i forhold til 35,8 mill. kr. i samme periode i 1998.
De øvrige på listen er næsten alle gamle kendinge med undtagelse af MD Foods, der lige som Thorn EMI er avanceret ganske pænt i feltet fra en 14. til en 6. plads med et investeringsniveau på 36,5 mill. kr. i første halvdel af 1999.
TOP 10 KONCERNER JANUAR-JUNI 1999
1.halvår 1999þ1.halvår 1998þKoncernþTotal (mill. kr.)þTV2 TV3þTVDanmark
1þ7þTHORN EMIþ72,5þ71%þ26%þ2%
2þ1þTELE DANMARKþ47,8þ67%þ27%þ6%
3þ4þPROCTER & GAMBLEþ41,8þ48%þ33%þ19%
4þ5þCARLSBERGþ40,5þ26%þ60%þ14%þ
5þ3þNESTLEþ37,8þ42%þ34%þ23%
6þ14þMD FOODSþ36,5þ71%þ19%þ9%
7þ2þUNILEVERþ32,9þ65%þ5%þ29%
8þ10þMC DONALDSþ23,9þ81%þ12%þ8%
9þ11þSONYþ23,1þ53%þ33%þ14%
10þ9þALLER PRESSþ23,0þ79%þ10%þ11%
þSamletþ379,8þ60%þ28%þ13%
I relation til Top10-listen skal det bemærkes at TV2 ikke er medtaget, da annoncering på egen kanal må forventes at ske under andre vilkår end for de øvrige annoncører. TV2s registrerede investeringsniveau til prislistepriser er for januar til juni 1999 ca. 36,6 mill. kr..
Betragter man den samlede investering i TV fra de 10 stor-annoncører og hvorledes pengene er blevet fordelt mellem stationerne, så er det ganske tydeligt at TV3 er kommet ind i varmen igen efter at kanalen i 1998 blev lagt på køl. TV3 kan således glæde sig over hele 28% af den registrerede TV-omsætning. Og da TVDanmark holder sig andel, så har TV2 i denne sammenhæng måtte afgive en del markedsandelepoint.
MARKEDSANDELE BLANDT TOP10
þ1. halvår 1998þ1. halvår 1999
TV2þ72%þ60%
TV3þ17%þ28%
TVDKþ11%þ13%
Når ovenstående regnestykke skal laves i rigtige penge, så må det forventes at det ikke har været uden omkostninger eller rabat at TV3 har genvundet og styrket sin position blandt de største TV-annoncører i Danmark.