I forsøget på at holde bejleren Cobham fra døren i Thrane & Thrane har storaktionær Lars Thrane kickstartet en proces, der kan fravriste ham livsværket, skriver dagbladet Børsen.

Stik mod hensigten er Lars Thranes hårde og stærkt følelsesladede udfald mod Cobham endt med at kickstarte en proces, han ikke kan styre, og som nu kulminerer med, at Cobham fremsætter et købstilbud på hele satellitkommunikationsfirmaet. Sådan lyder det fra flere investorer.

Cobham har allerede ca. 26 pct. af aktierne, og kræver kun accept fra over 50 pct. af aktierne, førend handlen gennemføres. Lars Thrane ejer 24 pct. og kan selvfølgelig lade være med at sælge. Men Cobham vil begynde at integrere de to virksomheder, hvis de når over 50 pct., og Lars Thranes indflydelse vil være minimal.

 

Børsen