Med én millioner visninger fik det danske bureau Buzzanova et vaskeægte viral hit med Tic Tac Micha.
Nu har producenten bag de små Tic Tac-mintpastiller, Ferrero Scandinavia, besluttet at lave en opfølger til Mischa-filmen, der udover de mange visninger, også skaffede 150.000 besøg på Michas hjemmeside, og den blev som eneste danske viralfilm shortlistet ved årets Cannes Lions.
– Vi synes, at den første film fortjener en efterfølger med alle de positive og spændende kommentarer, vi har fået. Faktisk er der over 37.000, der linker til Tic Tac Micha på den ene eller anden måde, og 5.800 bloggere skriver om ham, siger Carl Lehmann, produktchef for Tic Tac hos Ferrero Scandinavia AB.
Den kun 16-årige Micha Albacow fra Usbekistan er denne gang taget over på anden side af sundet for at underholde til en midsommerfest i Malmø.
– Vi er rigtig glade for at få lov til at lave en efterfølger. Udfordringen for os var helt sikkert at forblive i det samme miljø, at Micha stadigvæk var ”likeable” og ikke mindst, at vi stadigvæk var tro imod konceptet, siger managing director Karim Stoumann fra Buzzanova, der har lavet filmen i samarbejde med Vizeum.
ac