Moderne mennesker higer efter nærhed, åndelighed, autencitet og simpel nydelse. Idéen om “det gode liv“ er et liv, hvor alle ydre faktorer er velordnede og stabile – et liv, hvor de formelle, praktiske ting er i ro, mens det indre forfines og udvikles. Vi vil have tid til fordybelse og store følelser. Vi vil have tid til børn, bagværk og boligindretning. Menneskelig ægthed, ærlighed og slentreture i Dyrehaven er hot!
Men det kræver tid at dyrke roen og enkelheden. Den hjemlige minimalisme er svær at kombinere med aktiv deltagelse i “det virkelige liv“. Det kræver tid at være urkvinde og urmand. Og den tid har vi ikke. Vi har spændende jobs, smukke hjem og masser af planer. Vi har fremmelige børn og interessante mennesker omkring os – vi har bare ikke tid til at være sammen med dem. Tiden er blevet vores eneste mangelvare. Den eneste luksus, vi ikke kan tillade os at ødsle med.

VI HAR IKKE TID TIL REKLAME
Men hvad har manglen på tid med reklame at gøre? – En hel masse. Sagen er ganske enkelt den, at folk ikke har tid til reklame i den traditionelle forstand. Hvis noget ikke interesserer os optimalt, zapper vi væk – hvad enten det er en stofligt tynd tv-avis, en dårligt skrevet artikel, en bog med for mange trykfejl, en samtale, der ikke er vedkommende nok – eller en ligegyldig reklame. Vi lægger ikke minutter til hvad som helst. Vi forsvinder, hvis vi ikke tilfredsstilles 100% – defilerer videre i mængden af tilbud om viden, nyheder, underholdning. Tiden er uerstattelig, en sjælden luksus – og hvis den kan bruges bedre i andres selskab, er der ingen nåde for tidsrøvere.

PRIORITERING FRA SEKUND TIL SEKUND
Tiden er en fastlagt metafysisk struktur, som er ens for os alle – vi prioriterer den bare forskelligt. Derfor ligger der naturligvis også i standardbemærkningen “Jeg har ikke tid“ underforstået “- til det, du tilbyder mig – for der er vigtigere, sjovere, mere profitable ting, jeg kan foretage mig i dette øjeblik.“
I reklamebranchen skal vi for alvor gøre os klart, at denne tidsfeber raser. Vi skal vide, at hvis ikke vi formår at arbejde os ind i folks bevidsthed og dermed kommer til at fortjene en høj prioritering blandt de mange konkurrerende tidsslugere, kan vi lige så godt lade være. For folk har som udgangspunkt ikke tid til at forholde sig til vores budskab. De skal fristes og overtales til at lade os slippe igennem den strenge tidscensur. Tidsnøden betyder ikke, at vi blot kan skære i brødteksterne eller lave 10 sekunders spots over hele linien. For selv 10 sekunder er for meget at forlange af travle mennesker, hvis ikke de 10 sekunder er interessant anvendt! Faktisk kan vi sagtens lave uhørt lange reklamefilm (- som f.eks. Partners’ film for Grøn Tuborg, som netop handler om tid.) Men kun hvis hvert sekund emmer af kvalitet.

DEN IKKE-REKLAMEDE REKLAME
Reklame er ikke kunst, men jeg tror, den skal benytte sig af de samme virkemidler for at få en så høj prioritering hos folk, at den bliver set! Reklamen skal kommunikere følelser og give folk en oplevelse, de ikke får andre steder. Reklamen skal gøre sig fortjent til den opmærksomhed og den tid, den forlanger – enten ved at underholde, chokere, mane til eftertanke, forplante tryghed, skabe genkendelse, skoggerlatter eller noget helt andet. Måske skal reklamen være ikke-reklamet. Måske skal den være så underspillet, at den skaber et udtryk – og ikke et postulat. For modige, interessante udtryk vil der altid være tid til.