Der er ingen tvivl om at vi dagligt spilder utrolige mængder af tid. I virkeligheden kunne vi danskere nemlig mageligt gå hjem allerede efter at have arbejdet 2 1/2 time. På det tidspunkt ville vi have tjent til det daglige brød og have anskaffet os en bolig på størrelse med den, vi havde i 1948. Skulle vi herudover ønske en noget højere boligstandard (som nu) ville vi selvfølgelig være tvunget til at arbejde lidt længere. Men selv i det tilfælde kunne vi faktisk lukke, slukke og gå hjem allerede lidt over klokken 12.
Det ved de fleste danskere egentlig godt. Arbejdet er nemlig når sandheden skal frem ikke så spændende som vi så tit forsøger at foregøgle hinanden. I hvert fald gav næsten en fjerdedel af danskerne i sommers udtryk for, at de ville ønske, at de kunne sige deres arbejde op den dag i morgen. Disse danskere – der i øvrigt udgjorde et repræsentativt udsnit med hensyn til køn, alder og uddannelse – kunne således udmærket forestille sig en tilværelse, hvor de ikke behøvede at bevæge sig afsted for at tjene penge. Yderligere en fjerdedel gav endvidere udtryk for at de ofte følte sig presset rent tidsmæssigt i dagligdagen og derfor ønskede at kunne gå ned i arbejdstid. Faktisk var det kun godt en tredjedel af danskerne som ønskede at arbejde mere end tredive timer om ugen. Den klare konklusion på undersøgelsen var, at danskerne er et folkefærd, der slet ikke synes de har tid til det, som de sætter pris på. At der ikke er tale om en pseudo-drøm peger efterspørgslen efter orlovsordninger og efterløn desuden tydeligt på.
Sandheden er imidlertid at vi af “systemet“ – arbejdsgivere, fagforeninger og vores egen personlige statusjagt – føler os presset ud i lange arbejdsdage og et stressende rotteræs som faktisk forekommer de fleste temmeligt meningsløst.

TIDRøVERE
Set i det lys er det intet under, at vi lever i en verden, der fyldes med pizzaer, der leveres i løbet af 30 minutter, skønhedskure som tager ti minutter, for slet ikke at tale om forkogte minutris og pandekager som blot skal varmes tredive sekunder. Hertil kommer at vi alle ejer CD’er med samlede hits, så ingen behøver at lytte sig igennem en hel opera endsige gå til koncerten live. På samme måde kan vi også være sikre på at have adgang til øjeblikkelige reportager fra de globale krige fireogtyve timer i døgnet, så vi ikke skal vente på nyhederne, ligesom vi smertefrit kan bevæge os fra London til New York på tre timer uden at betale en formue for det og i et stadigt mere accelererende tempo. “Just-in-time“, “Instant News“ og “Fast Cars in Fast Lanes“ er kun nogle få af tidens iøjnefaldende fraser.
Det synes slet ikke at give mening at nævne alle de tidsbesparende nyheder og produkter, der fylder vores liv. Listen ville nemlig blive ufattelig lang. Samtidig synes der ikke at være ende på denne acceleration. Stadig flere mennesker er nemlig på jagt efter stadig færre sekunder og til den ende kræver de at være udstyret med Instant Coffee, Nesquick samt computere med 300 MegaHerts og 128 kb modems så de kan klare udfordringerne fra det, der så malende skiftevis kaldes dødsdromen, centrifugen eller rotteræset.
Egentlig ser det da også ud til at markedet har reageret helt fornuftigt på folks tidshunger. I hvert fald kan vi se hvorledes industri og servicevirksomheder allerede længe har forsøgt af al magt at udtænke nye tidsbesparende genstande, der kan afhjælpe denne lidelse – internethandel, støvsugere med indbygget tæpperens, bøger med hurtige selvhjælpsløsninger (kom i psykisk balance på en uge!) samt strygefri skjorter og færdiglavede dressinger. For slet ikke at tale om streamere til bilen, der manende kræver mere kvalitetstid til børnene.
Det paradoksale i den historie er imidlertid at al dette gøgl i virkeligheden er kolossalt tidsforbrugende. Det tager nemlig tid at tjene de penge som vi skal bruge for først at bygge og dernæst betale for den nye videomaskine, der er hurtigere og nemmere at indstille end den gamle. Samtidig føler vi os også forpligtede til at bruge maskinen, når vi nu har anskaffet os den, hvorfor vi ser stadig flere lejefilm, som vi glemmer at spole, hvorfor den nye maskine også helst skal udstyres med automatisk tilbagespoling så vi ikke skal betale gebyr til udlejeren. Hvorfor vi snart igen begynder at overveje lidt ekstraarbejde for at få råd til endnu en ny maskine osv. osv. osv…..
Kort og godt: Det som i teorien skulle være tidsbesparende produkter er i virkeligheden ved nærmere eftersyn kolossalt tidrøvende. Det som skulle afhjælpe al lidelsen er blot endt med at mangedoble den.

TIDøDERE
Intet under at vor tids forbrugere derfor også er på jagt efter produkter, serviceydelser og aktiviteter, der for alvor kan gøre en forskel. Dvs. produkter, hvor følelsen af at tiden bliver strakt ud og kan vare længere får lov til at dominere. På den måde kan forbrugerne nemlig genskabe følelsen af at de ikke længere behøver at ræse rundt men faktisk har mulighed for at sætte sig ned og lade tiden gå i sit eget stille tempo.
Det er i lyset heraf vi skal forstå den voksende efterspørgsel efter en lang række nye (gamle) produkter og serviceydelser, der i de senere år har fået en stadig mere markant betydning og som faktisk fylder stadig mere i forbrugerlandskabet. Fælles for dem alle er, at der er tale om ting, oplevelser eller fritidsaktiviteter der på den ene eller anden måde netop ser tidrøvende ud, men i virkeligheden snarere er karakteriserede ved at skaffe pusterum – tidsfylde – til veje. Pointen ved de fleste af disse produkter er faktisk, at de alle er fuldstændig hæmningsløse forbrugere af tid – tidødere – og at det just er meningen med dem.

HJEMMET – FAMILIEOASEN
Da de samme danskere i forbindelse med ovennævnte undersøgelse blev spurgt om hvad det egentlig var, de gerne ville have mere tid til faldt svaret ganske prompte. Først og fremmest drejer det sig om at give rum for familien og børnene, som de fleste synes bliver svigtet helt uacceptabelt til fordel for karrieren.
Til den ende har de fleste da også anskaffet sig et rigtigt hjem, man kan gå rundt om. Det er tankevækkende, at da danskerne efter 1992 for alvor fik råd igen steg efterspørgslen efter ordentlige huse og priserne og vurderingerne fordobledes nogle steder. Samtidig er det en velbevandret hemmelighed at det er stadig vanskeligre at leje almennyttige lejeboliger ud. Hvem vil bo i lejlighed, hvis man kan få råd til at få et rigtigt hus, hvor man kan fore sin rede og fylde den med årtiets statussymbol: trofæbørnene eller surrogatet: hunden.
Samtidig har stadig flere fået smag for at anskaffe sig sommerhuse og det uagtet der ofte er et ganske alvorligt arbejde forbundet med at holde både det ene og det andet i stand. Byggemarkeder har som bekendt oplevet en forrrygende vækst i de senere år og 47% af danskerne er intenst optagede af at gøre-det-selv. Følelsen af at lave noget i det rolige og stille tempo, som hånden og ikke maskinerne sætter, er virkelig efterspurgt.

HAVEDYRKNING OG DET LILLE LANDBRUG
Lige så mange danskere er desuden interesserede i rosendyrkning, japanske stenhaver, frugttræernes forstøvning og muligheden for at anlægge nye flisebelagte gange mellem carporten og entréen. Rundt om danskernes huse findes derfor haver, der for de flestes vedkommende er velplejede og velanlagte. Omsætningen på planteskoler er da også vokset med ca. tyve procent siden 1990, ligesom antallet af udgivne havebøger har været hastigt i vækst.
Hertil føjer sig en mindre gruppe af danskere, der aktivt forsøger at flytte helt ud på landet for at holde mohairgeder og dyrke økologiske grøntsager. Selvom det kun er et fåtal, der for alvor realiserer drømmen er det dog værd at bemærke at omkring 18% af storbyboerne er bærere af denne drøm.

CHAISELONGER OG MULTIMEDIER
Inde i huset er der selvfølgelig først og fremmest indrettet, så familien kan få plads til sig selv. I de seneste år er stadig flere stuer derfor blevet indraget til fjernsynsrum med flydere – behagelige stole, der er gode til at slænge sig i foran kassen, der i mellemtiden har forvandlet sig til et multimediecenter. Sociale sofaarangementer, hvor man pænt kan sidde og konversere vennerne er til gengæld blevet nedprioriteret gevaldigt. Det gælder først og fremmest om at have tid til at hygge sig med hinanden og eventuelt det nye Jeopardy eller Trivial Pursuit. Det hengiver man sig bedst til med benene oppe og viklet ind i en varm og hyggelig plaid.

HJEMMEKONTORET
En del familier indretter sig desuden med hjemmekontorer i disse år. De fleste har ganske vist et noget ambivalent forhold hertil. Det er jo det samme som at tage arbejde med hjem og faktisk ved de fleste godt at det umærkeligt kommer til at fylde mere og mere fordi det netop er svært at sætte grænser for sig selv. På den anden side er der en vis statusværdi, fordi retten til et hjemmekontor kun tilbydes de succesrige og ansvarlige medarbejdere. Dem, der kan selv uden hele tiden at skulle kontrolleres. De fleste hjemmekontorer bliver derfor også indrettet i nogle lidt tvetydige sammenhænge. Rummet kan som regel også bruges til andet med mindre der er tale om at familien beslutter sig for at få sin helt egen selvstændige virksomhed. En anden tidkrævende drøm, som ikke desto mindre appellerer til rigtig mange.

KOMFURER, SUPPER OG PROVENCALSKE LANGBORDE
Mens stuen er blevet nedprioriteret er køkkenerne til gengæld blevet bygget om så der er plads til, at den lokale restaurant kan åbnes. Kogeøer, keramiske komfurer, åbne ildsteder, provencalske langborde og plads til hele familien er blevet et absolut nødvendigt udstyr her i 90’erne. Uden dette kan det gode liv ikke leves. Lige nu er det i særlig grad suppekogning, der er sagen. Sådanne tilberedes fra grunden og helst dagen i forvejen. Hvis smagen er rigtig betyder det ikke noget at det har taget det meste af en halv dag at vride nakken om på kyllingen, plukke den for fjer, grave grøntsagerne op i haven, skrælle dem og koge det hele langsomt, langsomt, langsomt….

HOBBIES
Når danskerne er færdige med at lege familie giver de sig dernæst helst i kast med deres hobbies eller interesser. Det kan selvfølgelig være alt muligt mellem himmel og jord – modelbygning, tarokkort, hundeopvisninger, lokalt teaterarbejde, istandsættelse af veteranbiler osv. Her er nok af interesser, der alle er karakteriseret ved at fornøjelsen som regel ikke er at blive færdig eller vinde. Tværtimod er det fordybelsen og samværet med andre, der trækker når slægtshistorien skal udforskes og skrives eller amatørarkeologerne er ude for at grave i sommerpløret. Fælles for de fleste af disse fritidsaktiviteter er dog at de på afgørende vis kræver at folk selv skal deltage. Det er sjovere at lege viking end at besøge museumsudstillinger ligesom det er festligere at lave dilletantteater end at have abbonnement til Det Kongelige Teater. Folk vil selv være aktive og investere deres egen krop og tid i projekterne.

GOLF OG CRICKET
Nu er det selvfølgelig ikke særligt nyt at danskerne har så mange forskelligartede fritidsinteresser eller at de fylder meget i deres liv. Til gengæld er det nyt at så mange i de senere år har kastet sig over en af de mest tidskrævende sportsgrene: golf, der har taget over fra tennis, squash og badminton. På tilsvarende vis har også cricket i den allerseneste tid genvundet noget af sin tidligere betydning. For begge sportsgrene gælder det, at de tager utrolig lang tid og alligevel er der seere, som følger dem intenst på skærmen. Og det skønt kampene afvikles i et næsten dræbende tempo. Dette skal ses i sammenhæng med den faldende interesse som f.eks. cykelløb har kunnet mønstre efter at det er blevet klart at tempoet er skruet op på en måde så doping er en helt nødvendig del af sportsgrenens udøvelse på eliteplan.

AKTIVFERIER: SEJLSPORT, VANDRETURE OG LYSTFISKERI
Også ferierne skal selvfølgelig være tidødende. Afgørende er det derfor at man i virkeligheden bevæger sig over kortest mulige afstande i det mest langsomme tempo, som kan tænkes. Virkelige vækstbrancher i disse år er således de nye sportskæder, der sælger udstyr til vandreture i fjelde og skove ligesom også sejlsporten har fået et vældigt opsving. Her er det interessant at bemærke at tidligere tiders beretninger om søsportseventyr, der indebar farefulde og blæsende oplevelser nu er udskiftet med beretningen om lange blikstille sommersøndage, hvor vandets plasken næsten er blevet uhørligt. En anden god måde at smide oceaner af tid væk på er endelig at kaste sig over lystfiskeriet, der er en af turistbranchens hurtigst voksende vækstområder. De virkelige entusiaster kan finde på at stå med fødderne i et koldt vandløb en hel uge og ikke fange andet end småkravl, der alligevel skal kastes ud bagefter. Udstyret fås ikke under 10.000,- og adgangen til de rigtige vandløb kun mod bestikkelse.

FAMILIEFERIE OG CRUISING
En anden måde at spilde tiden på er dog at forlægge familiens almindelige sløseri til et sommerhus eller et family resort, hvor det gælder om hæmningsløst at foretage sig ingenting. Her flyder man rundt mens man plasker med børnene i pølen eller småsnakker med vennerne om ingenting. Eller man tager på cruises, hvor det gælder om at ligge i en dækstol den halve dag og lade tjenerne bringe sig te og softdrinks afhængigt af tidspunktet på dagen. Alkohol er i den sammenhæng for energikrævende. Det koster nemlig at have tømmermænd! Det gælder også om aftenen hvor Big Bandet spiller op til langsomme Evergreens fra 40erne og 50erne og Slow Fox Trot er et stadigt tilbagevendende hit.

PILGRIMSTURE
For de intellektuelle er der udviklet en særlig variant af disse langsomme rejsetyper: pilgrimsturen. Med stav i hånd og rygsæk på er det igen blevet fashionabelt at bevæge sig fra kloster til kloster langs de gamle pilgrimsruter. Den mest efterspurgte går lige nu ned over Pyrenæerne gennem Baskerland og videre til Santiago de Compostella. Det forventes dog at turen over Alperne og gennem Italien til Rom i jubelåret 2000 vil blive det helt store hit. Her kan vor tids fortravlede og åndløse eksistenser genfinde deres sjæl på en rolig og fornuftig måde.

BøGER
Med til hele denne intense jagt på fordybelsen hører endelig at det rodløse og forvirrede menneske beslutter sig for at sige avisen op og i stedet anvende pengene på at købe bøger, der udgør et af de hurtigst voksende forbrugsområder. Bøger er nemlig gode til at få tiden til at gå næsten uden at læseren opdager det. Hvor filmene afbrydes af reklamer (eller fordi man er nødt til at spole forbi dem) ejer bøger evnen til at fange læserne ind på en fuldstændig forglemmende vis. Bemærkelsesværdigt er det dog at 80ernes hektiske jagt på de bedste thrillere nu ser ud til at blive afløst af mere roligt spadserende fortællinger. Læg eksempelvis mærke til hvorledes 80’ernes helt – Hamilton – i 90’erne er blevet afløst af tempelridderen Arn i Guillous nye middelalder epos. Beretninger er bedre end thrillere.

STATUS ELLER FOKUS?
Alle disse tidødende produkter og aktiviteter – familie, børn, hunde, hus, sommerhus og hobbies – efterspørges selvfølgelig af to årsager. På den ene side er der uden tvivl tale om at de er udtryk for at de fleste lider et ægte savn i deres liv. Der er ganske enkelt ikke tid nok i de flestes dagligdag til ro, eftertanke, fordybelse eller blot formålsløst tidsspilde. Som alle mangelvarer efterspørges disse goder derfor på markedet og betales i rigtig dyre domme. Det er væsentligt at understrege at de fleste af disse produkter kan sælges med langt større bruttoanvance end den seneste nye tidsbesparende chipsstyrede æggekoger.
Men hertil kommer selvfølgelig at der også er tale om at det i en vis forstand er blevet til vor tids væsentligste statussymbol at have meget af denne endegyldige mangelvare – tid. Når vi derfor mellem venner og i godt lag taler om vores liv, former det sig ofte som en samtale om hvordan vi kan få mere tid til hinanden og os selv samtidig med at vi beundrende omtaler de mennesker, for hvem det er lykkedes at skaffe sig pusterum, åndehul eller blot mere tid.
Tænk, hun har aldrig sin mobiltelefon tændt og han har sat sin maskine til automatisk at slette uåbnede mails hver fredag eftermiddag. Og tænk bare: de er også flyttet på landet, har fået sig en off-roader og tager hver sommer to måneder på sejltur i Middelhavet. Sådan lyder vores let misundelige snak – især når vi tænker på at det er vores arbejdsindsats der finansierer deres efterløn!

HVOR LæNGE OG HVORFOR?
På mange måder har denne artikel beskrevet en række massive vækstbrancher, der for alvor fik betydning her i 90’erne. Man kan derfor med rette afslutningsvis spørge hvorlænge endnu disse goder vil befinde sig højt på hitlisten og hvornår det igen vil blive forbundet med status at være højtgageret direktør med 200 rejsedage om året?
Selvom en sådan fremtidsforudsigelse selvfølgelig altid vil være forbundet med en væsentlig usikkerhed, ser det dog ud til at der faktisk allerede nu er en del mennesker, der er gået på jagt efter en anderledes livskvalitet end den, der findes i at lade tiden flyde upåagtet gennem hænderne. Betydningsfuldt er det desuden at disse mennesker synes at være en anelse yngre. Karakteristisk for dem er det at de på forskellig måde drømmer om at være andet og mere for hinanden end blotte og bare hyggeonkler og legetanter. De rejser ud og arbejder frivilligt i hjælpeorganisationer som Médic ns sans Frontières (og kræver ikke løn for det som 68’erne). Eller de indrullerer sig som besøgstanter på plejehjem, hjælper frivilligt til med spejderarbejde, tager sig af hjemløse osv. Og er der tale om højtgagerede direktører, som deler dette livssyn, forsøger de at indrette deres virksomhed så den tager et socialt medansvar og i øvrigt opfører sig helt anderledes etisk overfor kunder og medarbejdere. I sin mere radikale form optræder fænomenet i de katolske lande hvor der allerede nu er stadig flere lægmandsorganisationer, hvor ligesindede advokater, revisorer og virksomhedsejere danner små (klosterlignende) samfund med det formål at bruge deres tid ved at stå til tjeneste. Et eksempel herpå er den meget aktive forening, Sant Egidio, hvor almindelige mennesker arbejder med at løse sociale opgaver.
Mærkeligt er det vel næppe heller, hvis almindelige dovne dvaske danskere fik lidt mere smag for at gøre en indsats i det nye årtusinde. Som bekendt er ørkesløsheden jo djævelens hovedpude og lediggangen roden til alt ondt. Og på et eller andet tidspunkt må selv vi vel blive trætte af aldrig at bestille noget fornuftigt!


BOX:

TIDøDERE TIDRøVERE
Familieoaser Restauranter
Havedyrkning og det lille landbrug Forretningsrejser
Chaiselonger Sofagrupper
Multimedier Teambuilding og taskforces
Hjemmekontoret Videoconferencing
Komfurer Mikrobølgeovne
Provencalske langborde Barstole
Hobbies Workaholism
Golf og cricket Tennis, cykling og doping
Familieferie og sommerhuse Storbyweekender
Sejlsport Tyrkiet
Cruising Thailand
Pilgrimsture Kina
Bøger Aviser og magasiner