Nu er det jo ikke nogen nyhed, at tobaksindustrien altid har sponseret udenlandske kändisser med tobak. Næh, nyheden er, at det samme foregår i Danmark. Lille Danmark reagerer på nøjagtig samme måde hver gang vores uskyld bliver os frarøvet, med en helt almindelig folkehetz. Ganske som da det gik op for befolkningen, at der rent faktisk var danske spioner og stikkere, der opererede under det gamle østtyske flag. Vi reagerer med afsky mod enhver, der er i fjendens sold. Uanset om det er den danske integritet eller folkesundheden eller proportionsforståelsen, der er i farezonen.
Denne gang hidser vi os op over, at det er Tage Voss, en kendt læge, en autoritet, der har narret os.
Og vi godtager ikke hans bagatellisering af sin rolle som uafhængig marionetdukke for Phillip Morris. Selvom han i realiteteten blot har gjort, hvad tusinder af andre autoriteter har gjort før ham. Tandlæger, der har anbefalet Colgate siden vi var små – på deres glatte ansigt og erfaring – vel nok mod betaling.
Vaskemaskinereparatører, der anbefaler Calgon. Sportsstjerner, der anbefaler Adidas osv.
Selvfølgelig burde han som læge havde meldt rent ud fra begyndelsen. Så havde man vidst hvor man havde ham og kunne forholde sig til hans udtalelser i dét lys. Men gruen over at et aflagt lægeløfte ikke er nok til at beskytte os mod moralens fordærv og menneskets pengegridskhed, dét er altså for meget for os.
Hvor autoritetstro har man da lov at være? Hver dag bliver forskere over hele verden betalt af medicinalindustrien for at nå frem til resultater. Danske virksomheder donerer penge til de politiske partier, der kan være med til at varetage deres interesser. Vores politikere bliver påvirket og præget af lobbyister i Bruxelles.
Hver dag er fuld af tilslørede eller utilslørede forsøg på at påvirke verden i en bestemt retning. Hvad enten det er i forhold til opinion eller til indtjening. Det interessante er, at den offentlige foragt først begynder, når det afsløres at et menneske har modtaget penge for en ydelse. Og mennesker hænges ud, som var de stikkere, kollaboratører, overløbere og værnemagere.
Det er vel næsten mere reelt, at gøre som de danske bureauer, der har tobakskunder på kundelisten. De reklamerer åbenlyst, og med eget bureaunavn, inden for de snævre retningslinier, Folketinget har udstukket for tobaksindustrien. Til gengæld bevæger de sig absolut ikke uden for det middelmådige, rent kreativt. Og det er vel, i lyset af debatten, faktisk positivt, hvis de danske reklamebureauers rolle skulle blive sat under lup.