Minimalismen sniger sig ind over i medierne. Aviserne bliver mindre og mindre. Ikke indholdsmæssigt. Det er stort set det samme. Men det fysiske skrumper. Det er dejligt. Det gør det nemt og hurtigt at køre maden ned i samme tempo som nyheder indhaleres. Det er bare ikke altid at en avis skal indtages på samme måde som en fransk hotdog fra en DSB Kiosk. Urban eller MetroXpress passer til en fransk hotdog. Det er nemt at klare i en håndvending. Avisen er i et format som gør det let at bladre når vi er på vej.
Hvem siger bare at nyheder skal spises undervej og i fart? Nogle gange: tværtimod. Aviserne kan være til noget helt. Og her er problemet med overgangen til det nye tabloidformat som mange aviser pusler med. For nogle af aviserne viser det, at de ikke er tro mod deres eget grundlag. At man skal give læserne fordybelse og sætte tingene i perspektiv. De hurtige medier – internettet, TV og Radio kan den gamle analoge trykte avis alligevel ikke følge med.

Mangler noget

Det er ikke det eneste. Der mangler noget. Det er vanskeligt at definere hvad der lige netop mangler. Det er ikke alene vægten og størrelsen. Det er også stemningen omkring avisen. En broadsheetavis skal være bred. Begge hænder skal bruges. Den kræver hele din opmærksomhed. Det er ikke noget man kun kan gøre med en hånd.
En avis skal også være tung. Den skal være bred. Den skal være som en LP man tager ned fra reolen og sætter nålen i. Den sagte knitren af statisk elektricitet (og for mange udlån) er for et øjeblik en frikvarterer, hvor man trækker stikket ud. Og når vi finder Saturday Night Fever frem fra gemmerne og kigger på coveren (pladeomslaget) med John Travolta i en slank udgave så er det en tidsrejse tilbage.

Første møde

Mit første møde med aviserne var Århus Stiftstidende. Den har været en stor del af mit liv. Det er gået over nu. En fl ytning til København trak stikket definitivt ud til hjemstavnens avis. Århus Stiftstidende var også mit første job. Til 36 kroner om ugen. Når vi hentede aviserne i Fru Sørensens kælder i begyndelsen af 70’erne duftede der lifligt af tryksværte langt udenfor. En markant duft, som fra de store tunge aviser. Så store, at man om søndagen var nød til at opdele turen i to. Og der var ingen slinger i valsen. Alle sektionerne var i broadsheetformat. Alene at stå med det brede format sender tankerne tilbage til dengang aviser var det førende nyhedsmedie, og TVAvisen kun var i sort/hvid.
En broadsheet avis er en rejse. Til noget trygt og noget godt. Eller til fordybelse. Det er derfor at WeekendAvisen har succes. Det er en avis der er baseret på fordybelse. I hele weekenden. Og netop derfor har både Urban, MetroXpress og Børsen succes. Det er lavet til rejsen i nutiden. Mere spændende er det om det vil lykkes for Information at få succes med det nye format. Erfaringerne fra udlandet er gode for alle de aviser d er har taget springet. Også de store tunge aviser som Die Welt, Le Monde og The Independent. Næste store avis på tabloidfarten bliver Wall Street i Europa og Asien. Det sker til efteråret. Det sker for at spare penge og forhindre et forsat fald i oplaget.
Også herhjemme krymper aviserne. Information, JyskeVestkysten er blevet mindre.

Til fordybelse

Nogle aviser er til fordybelse. Andre ikke. Derfor er det godt at vi stadig har mulighed for at vælge mellem hvad vi har lyst til lige nu. Heldigvis. De små aviser. De hører til farten og til fast food. I weekenden – eller når tiden er der – så er tiden til slow food, fordybelse og hygge. Her er der ingen som skal lave om på det. En elektrisk brændeovn giver heller ikke den samme hygge som en brændeovn med birkebrænde. Apropos – så er der mere brændværdi til optænding i en broadsheet avis. Lad den fortsætte. Så kan vi weekendavisnarkomer få junket både lørdag og søndag. Eller lade tankerne går tilbage til dengang et avisbud var spydspidsen for de enkelte aviser. Ikke som i dag, hvor mange af aviserne blive omdelt af de samme bude.