Det var ikke Jan Rosendahl, men en anden fremtidsforsker, nemlig Steen Svensen, der navngav den nu meget omtalte forbrugeradfærd – “den politiske forbruger“.
Ifølge Jan Rosendahl styres de handlinger, der forbindes med dette navn, af bevidste holdninger og værdier, der “passes“ igennem valg af varekøb. Effekten er en trossag og svær at måle, men motivet er fællesskabsbetonet. Man sondrer mellem to slags politisk forbrug: Positivt og negativt. Hvis man f.eks. er villig til at betale lidt mere for økologiske varer, er dette politiske forbrugsvalg positivt, hvorimod en boykot af en vare eller en virksomhed er negativt.
Det er overvejende det negative politiske forbrug, der bringes frem i medierne og derfor tager fart og virker magtfuldt både på forbrugere og virksomheder. De forbrugere, der forsøger at styre udbuddet i positiv retning via deres velovervejede indkøbsvaner, får p.t. intet skulderklap.
Generel karakteristik
Institut for Fremtidsforskning har på baggrund af en undersøgelse kunnet opstille en generel karakteristik af den politiske forbruger. Denne er en kvinde, der aldersmæssigt er mellem 18 og 29 år, veluddannet og med en høj indkomst. De mest aktive er typisk lidt ældre og mere velstående, dvs. mellem 40-49 år. Det er denne aldersklasse, der volumenmæssigt boykotter mest.
Apropos boykot – dette må være den mindst ønskværdige situation for en virksomhed, uanset bevæggrundene. Derfor viser mange virksomheder stor interesse for det stadigt voksende fænomen og nye vendinger som følgende benyttes: “Doing well by doing good“ og “der er profit i etik“. Da politiske forbrugere får mere og mere relevans, stiger også behovet for markedsføringsfolk, der kan formidle budskabet.Det revolutionerede bag adfærden er ikke folks mulighed for at vælge/fravælge hver dag vha. indkøbsvognen men den stillingtagen, der ligger til grund for hhv. valg og fravalg. Den opfattes nu som noget politisk og tilmed magtfuldt.
Man kan ydermere sige, at det ikke længere er lovgivningen, der danner grundlag for befolkningens moralkodeks. Hvert individ danner sine normer, værdier etc.
Tankevækkende teser
Jan Rosendahl fremstillede to tankevækkende teser:
1. Medierne har skabt det politiske forbrug!Hermed gøres forbrugerne til uselvstændige og kritikløse væsener, som handler ved det blotte incitament fra anden side – (her fra medierne).
Medierne formidler budskabet!Her opfanges signalet, som så videresendes til forbrugerne. Stoffet behandles af hensyn til den høje nyhedsværdi, det indebærer for erhvervslivet.
Parametre som prisog kvalitethar fået en kvalificeret “modkandidat“ i den hensyntagen, der i dag – og specielt i fremtiden – skal tages for at tilfredsstille den politiske forbruger.
3ndZers/Århus takker Jan Rosendahl fra Institut for Fremtidsforskning for indlægget.