Hvad håndværksbranchen allerede gør, bliver nu en mulighed for mere end 50 brancher – at formidle tilbud og opgaver gratis.
Hvad enten der er behov for assistance til en ny hjemmeside, rengøringen eller til et nyt markedsføringstiltag, skulle det, ifølge folkene bag, være at finde på tilbudsborsen.dk.
– Uanset hvilken opgave det drejer sig om, får man hurtigt overblik over, hvem der kan løse den og til hvilken pris. Man definerer selv opgaven og får i løbet af kort tid en række tilbud fra forskellige virksomheder, man kan vælge imellem, siger direktør Lauge Olsen.
Han forventer ikke, at tiltaget som udgangspunkt vil give et bragende overskud.
– Jeg er studerende og min partner er webdesigner. Til at starte med håber vi, at annonceomsætningen kan give en biindtægt. Men jeg vil ikke afvise, der på sigt vil blive indbygget forskellige betalingsservices, fortsætter han.
Lauge Olsen fortæller, at systemet er opbygget, så der et minimum af arbejde og vedligehold med hjemmesiden for ham og hans partner.
Tilbudsbørsen åbnede i februar i år, og de to bagmænd er ikke sene til at indrømme, at deres ambition er, at portalen skal ende med at være danskernes foretrukne portal, når en opgave skal løses.