Time Warners bestyrelse har besluttet at skille hele internetdivisionen – AOL, America Online, fra inden årets udgang. Medie- og underholdningsgiganten har haft problemer med AOL lige siden fusionen for ni år siden, der står som en af de mest mislykkede i erhvervshistorien. Time Warner har længe forsøgt at skille sig af med AOL, og topchef Jeffrey Bewkes mener, at AOL har langt bedre muligheder for at klare sig som selvstændigt internetselskab, mens Time Warner fremover kan fokusere på indhold i form af tv, film og forlagsvirksomhed.
Berlingske Business s15