Vejret kunne være bedre til en premiere-dag for Tivoli. Til gengæld kan den gamle have glæde sig over, at det er lykkedes at blive færdig med en ny hjemmeside, som åbnede i mandags, og som allerede har genereret flere tusinde ordrer.
– Vores nye hjemmeside havde snigpremiere ud på eftermiddagen mandag den 7. april. Efter den første lille uges tid kan vi med flere tusind ordrer konstatere, at årets online salg har udviklet sig meget positivt. Det bekræfter os i, at det for flere og flere er helt naturligt at bruge internettet som indkøbssted – og dermed springe den indimellem lange kø foran Tivoli over. Selvom Tivoli er verdensberømt i Danmark, har vi jo ingen regionale salgskontorer til at hjælpe os. Derfor er internettet en meget vigtig salgskanal, som vi forventer, at en stadig større del af vores kortsalg skal komme fra – og på sigt føre til både besparelser og ressourcelettelser, siger Tivolis salgs- og marketingdirektør Torben Holme Nielsen, der forventer 1,5 mio. besøgende på Tivoli.dk i 2003.
Udover den nye hjemmeside har Tivoli også markedsført åbningen via tv-reklamer.
Hjemmesiden er skabt af Valtech, som blev valgt til opgaven efter en bureau-konkurrence i slutningen af 2002. fin