Københavns Tivoli Congress Center på Kalvebod Brygge skal stå færdigt i 2010, og samtidigt åbner Tivoli Hotel med cirka 400 værelser.
Hotellet er et samarbejde mellem Tivoli og Arp-Hansen Hotel Group, og det forventes at ville indbringe Tivoli licensindtægter på mellem to og fire millioner kroner årligt. Det skriver borsen.dk.
– Tivoli har gennem mange år ønsket at udvide sine forretningsområder inden for turisme-værdikæden. Og et Tivoli-hotel i familieklassen ligger godt i forlængelse af vores strategi om at bevæge Tivoli fra at være en sæsonvirksomhed til en helårsvirksomhed med flere forskellige indtægtsstrømme, siger Tivolis administrerende direktør Lars Liebst.
Hotellet skal henvende sig såvel til forretningsgæsterne som familiesegmentet.
sm