En bidende kold vinterdag, hvor sneen fra sidste uges nedbør stadig lå på jorden, nærmede jeg mig min destination – en virksomhed der producerer, hvad der vel sagtens er det bedste på markedet indenfor deres branche. Produkterne er umådeligt lækre og priserne høje. Jeg havde kontaktet virksomheden, fordi jeg ønskede at promovere det reklamebureau, hvor jeg arbejder. Jeg var spændt på besøget – et besøg i de hellige haller, hvor kvalitet i yderste potens gennemsyrer alt….
Jeg ankom til en snedækket parkeringsplads, hvor der ikke var afsat parkeringsplads til gæster. Et sted i baghovedet noterede jeg mig, at der ikke var ryddet sne på pladsen – men mit lille notat blev meget nærværende, da jeg satte mig på min bagdel på den absolut ikke ryddede flisegang op mod den dør, jeg antog for at være hovedindgangen (skilte var der ingen af). Det var da, at jeg første gang spekulerede over, om alt det med den høje kvalitet var noget, jeg havde misforstået.
Mødet gik sin gang – og undervejs faldt talen på det der internet. Virksomheden har en hjemme-side, som ikke lader nogen i tvivl om, at den er produceret af en knægt, der for første gang har ”lavet noget” i Frontpage. Lige inden jeg skulle til at tale om den mulige negative effekt af, at mange links ikke virker på sitet, at nogle af produktbillederne er i GIF-format + mange andre ting, nævnte virksomhedens direktør, at ”man var meget stolte af hjemmesiden”.
Lad os nu forlade dette møde, den spejlglatte flisegang og den forfærdelige hjemmeside og i stedet komme frem til mit budskab. Trods mange års arbejde i dansk erhvervsliv med holistiske betragtninger, TQM og meget mere er der meget langt fra fodslaw og sammenhæng. Hvordan kan nogen virksomhed tro, at de kan bilde mig ind, at de leverer kvalitet i alle led, når de ikke engang gider rydde for sne? Når hjemmesiden er sprængfyldt med fejl, og stavningen minder om noget fra 4. klasse i den stråtækte? Når brugs anvisninger på varer til over hundredtusinde kroner leveres som en dårlig fotokopi? Tænk, hvis man fik en fotokopieret brugsanvisning til sin nye Mercedes…
Hvem har svigtet her? Er det os (reklamebureauerne), der har været alt for fokuserede på at lave strategi, designe lækre brochurer og skrive fakturaer? Eller er store dele af dansk erhvervslivs ledelse snævert fokuserede – og dermed ude af stand til at se, at der i høj grad skal være en sammenhæng mellem påstanden om kvalitet – og så det billede, man viser omverdenen?
Dansk erhvervslivs konge – Hr. Møller – taler om rettidig omhu. Dette pragtfulde begreb kan der lægges mange betydninger i. Lad mig her opfordre til, at mange flere lægger vægt på især det andet ord: Omhu!
Som reklamebureauer har vi et medansvar for vores kunders ve og vel. Dette ansvar bør vi påtage os – især overfor de af vores kunder, der af mange og legitime årsager ikke har anlagt det store helikopterblik på alt det, der tegner virksomheden. Vi skal ikke skovle sne – bare rolig. Men mås ke skal vi i langt højere grad holdningspåvirke internt hos vores kunder – og dermed opnå en markant højere effekt af den eksterne påvirkning, vores kunder betaler os for at øve på markedet.
I et godt samarbejde er der stor gensidig respekt – og ofte en høj grad af frisprog. Kunderne har fortjent at få et kvalificeret med- og modspil, der rækker langt videre end det, de kreative drømmer op over bordtennisbordet. Bevares – det kræver lidt mod fra bureauets side og en portion tolerance fra kundens side. Der, hvor det er sådan, skabes der resultater i en symbiose mellem godt bureauarbejde på den ene side – og sammenhæng i alle led hos kunden på den anden side. Det er da – og først da – at investeringen i markedsføring for alvor giver afkast.
Så… skal vi få ryddet de flisegange, ordnet fotokopierne og rettet hjemmesiderne, så der er sammenhæng mellem det, vi siger – og det markedet ser?